Monthly Archives: December 2012

Vejen til Chaves

SAMSUNGSAMSUNG
Buenos Aires, noget helt andet end Pampas’en

Nu vi har tiden – her lidt om vores oplevelse af Argentina indtil videre. Da vi ankom til Buenos Aires, og kom igennem den omstændige paskontrol, stod min gode ven Horacio Piombo og ventede på os. Noget af det første han sagde var: ‘Remember, this is not Europe’. Og det har han bestemt ret i. Intet her er, som i Europa.

SAMSUNGSAMSUNG
Fint vejr og samling i den lokale klub i Bolivar, hvor der med stor interesse blev lyttet til os

Efter overnatning i Buenos Aires rejste vi videre med bussen til Bolivar (Bus er den primære transportform i Argentina). I Bolivar stod Matias Lanzinetti klar til at hente os, og vi blev kørt til det lokale prærie-hotel, som allerede var booket til os. Og kontrasten fra Buenos Aires til her langt ude på Pampas’en er enorm. Som Matias sagde: ‘Ligemeget hvad, der sker inde i Buenos Aires, så fortsætter livet herude, som det altid har gjort’. Byen består af de samme huse, som da den blev grundlagt, eneste forskel er, at der nu er asfalt på vejene. Det er som om, man er sat 50 år tilbage i tiden. Mange af de biler man ser, er også fra den tid.

SAMSUNG SAMSUNG
Main-street i Bolivar, en charmerende by + Lanzinetti’s sommer-residence

Vores modtagelse i Bolivar var helt fantastisk; der blev virkelig sørget for os. Matias og hans far, Leandro, er ‘bykonger’ i Bolivar (der er meget stor forskel på rig og fattig i Argentina) og vi blev bl.a. budt på middag i deres sommer-residence osv.

Noget andet bemærkelsesværdigt er, at dollars er værdifulde herude, og svære at få fat på for argentinerne. Derfor findes et blåt og sort marked for veksling. Har man de rigtige kontakter, kan man få en rigtig god vekselkurs. Det samme gælder, hvis man skal købe noget i en butik, betale for et hotel osv. Ofte er der ikke nogen pris på varen. Den er til forhandling, og køber man kontant (og igen, har de rigtige kontakter) køber man uden kvittering, og dermed til et godt stykke under prisen.

SAMSUNGSAMSUNG
Et fint lille Pawnee-lowpass i Bolivar+middag med det argentinske team i Chaves

Ude i den lokale klub i Bolivar blev vi budt på traditionel Argentinsk ‘barbecue’, som er kød over åben ild. Vi var æresgæster og blev placeret ved siden af Lanzinetti. For bordenden sad præsidenten, og der blev serveret suprime oksekød i lange baner. Ikke mange her i Argentina taler andet en spansk, og der blev livligt oversat, hvad vi fortalte.

Transporten med flyet til Chaves var der også sørget for, og Matias far kørte os den lange vej. Alt i alt en fornem service!

/Morten

Godt nytår!

???????????????????
Den uendelige Pampas, uden GPS finder du aldrig hjem her!

Så har vi efterhånden lidt mere ro på her i den danske lejr i Argentina – det var herligt at komme i luften i går. Felipes ASW-20 er ved at være på plads teknikmæssigt, og trods vægtproblemerne, er den nogenlunde i balance ifht. tyngdepunktet. DP flyver rigtig fint – jeg har aldrig fløjet en LS-4 før, men den er lige til…stort set som en LS-8. Lækkert!

Der var et voldsomt uvejr forbi i nat (og her ude på Pampas’en er voldsomt uvejr i et helt andet format end i DK), hvilket betyder kraftig vind i dag. Første start er tidligst kl. 15, men det er usikkert, om slæbeflyene overhovedet kan starte. Team DK går ikke i luften i dag, og bruger i stedet dagen på at tjekke op på teknik i flyene – og ellers slappe af, pt. i team ZB’s hus inde i Chaves, hvor nettet rent faktisk fungerer.

I går aftes var vi inde at spise på den lokale restaurant, hvor vi – naturligvis – fik STORE saftige argentinske bøffer … og ikke noget pjat med salat osv. (Nogenlunde i stil med Hereford, blot endnu større, i mindst samme kvalitet og så ca. til en 50’er).

SAMSUNG
This is how we like it!

I aften afholdes nytår på flyvepladsen – og hvad argentinerne har fundet på, må vi vente at se. Én ting er dog sikkert; vi kommer ikke til at mangle hverken kød eller vin. Organisationen er ‘Manjana!’, ligesom alt andet her i Argentina – men det bliver dog bedre dag for dag.

SAMSUNG
Felipe’s far ejer denne fine Pickup…et nødvendigt redskab herude

Fremadrettet ser vejret rigtig godt ud. Koldt om natten, og MEGET varmt om dagen. Om et par dage forventes temperaturen at stige til 40 grader.

…og så lige ‘fun fact of the (yester)day’: I går stod jeg side ved side med Kawa og barberede mig…hehehe 😀

SAMSUNG
Lidt ‘pro’ skal det jo se ud

Godt Nytår!

Airborne!

Så kom vi begge i luften for første gang. Underlig termik mellem forskellige luftmasser i en blanding af CU’er og tørtemik, der dog gik helt op i 2500m AGL. Det var i øvrigt vanvittigt varmt – og Felipe  måtte køles ned i et par timer efter vi landede.

Et fantastisk syn fra luften, en uendelig horisont 360 grader rundt. Der er bare så ufattelig meget land!

…og nu kører vi mod den lokale restaurant i prærie byen Chaves, der ligner en filmkulisse fra en western-film.

.SAMSUNGSAMSUNG

30.12.12

Der har desværre ikke været hverken tid eller mulighed for at opdatere her på bloggen det sidste stykke tid – og i en periode har vi end ikke haft strøm. Men det ser ud til at bedre sig, så her en update kort før briefing.

I går kom både Felipe og jeg gennem teknisk kontrol og registration. Felipe var 14 kg (!) over max. vægt, så vi har taget ALT unødigt ud af flyet; vandtanke, sæde, kompas osv. In the end lykkedes det at komme 2 kg. under max.

Værre gik det for en russer i world-class, der selv vejede så meget, at han ingen chance har for at komme under vægtgrænsen. Der er i øvrigt rigtig mange, der har problemer med vægt – og i særdeleshed med de lejede argentinske fly og vogne. DP var der heldigvis ingen problemer med.

Forhåbentlig får vi mere tid her til aften til at skrive lidt mere – for der er nok at fortælle om 😉

Nu til Briefing – vejret ser ud til at blive godt, der er i hvert fald meget varmt!

SAMSUNGSAMSUNG
ZB og DP til teknisk kontrol

/Morten

En kort update

Vi er kommet godt til Buenos Aires og derfra videre til Bolivar, som vi foralder om kort tid tid for at køre med DP mod Chaves. Vi har fået en fantastisk modtagelse, vejret er super godt med flotte CU’er overalt og forhåbentlig kan jeg komme i luften i morgen. Mere om alt dette senere.

Felipe og Kristina kørte mod Chaves her til morgen, og burde være ankommet nu.

SAMSUNG
Solnedgang over Pampas’en

/Morten

Leaving for Argentina!

Heading for Amsterdam
På vej mod Amsterdam

Felipe og Kristina ankom til Argentina i går, og dette uden bagage pga. snestormen. Til gengæld rapporterer de om 38 grader, ingen toldproblemer og kolde øl 😉

Team DP residerer midlertidigt på et lufthavns-hotel i Amsterdam, og flyver videre tidligt i morgen.

/Morten

Kort før afgang…

13
De første containere er ankommet i Chaves

Så er der kun ganske få dage til, vi står på argentinsk grund … og så er det jo ganske rart, når man i sin mailbox finder billeder af en LS-4, der er ved at blive fin tunet til konkurrencen med beskeden: “Hopefully you will have a shiny baby at Chaves”. Den får endda fornyet mylar-tape. En flot gestus!

0102

Ud over det, så begynder de første teams at ankomme i Chaves. Dog har nogle stykker fra det tyske team været der et stykke tid. Faktisk siden midten af november. De har bl.a. været ovre at udforske det lille bjergområde i den vestlige del af konkurrenceområdet. Ser her, hvordan det kan bruges: http://www.onlinecontest.org/olc-2.0/gliding/flightinfo.html?dsId=2796514 – ganz gut!

Området hedder i øvrigt ‘Sierra de la Ventana’ – og det højeste punkt er 1239m MSL. Jeg har fået lidt billeder fra et par flyvninger i området:

Ventana1Ventana2

Ventana4

Og så lige et fun-fact: Der er deltager hele 10 piloter i konkurrencen, som også deltog i JWGC 2009. Det lover vel ganske godt for fremtidens verdensmesterskaber / konkurrenceflyvning – tankevækkende …

/Morten

WGC 1963 (Junin)

wcg 1963
Dick Johnson m.fl., US Soaring Team

Lidt historie; der er afholdt WGC i Argentina én gang før. Det var i 1963, og foregik i Junin. Dengang var Danmark repræsenteret ved: Harald Jensen (14, open class), Niels Seistrup (10, std. class) og Ib Braes (22, std. class).

wgc 1962_2
En hollandsk Sagitta II (std. class)

En beretning om konkurrencen af US Soaring Team kan hentes her: http://www.ussoaringteam.org/adobe%20pdf/1963%20WGC.pdf – Virkelig sjov læsning, hvor det bl.a. fremgår, at den argentinske stat i 1963 indkøbte 20 stk. Ka-6 (som vel var datidens Discus 2a 😉 ) til konkurrencen, der blev stillet til rådighed for de udenlandske piloter. Man kan også læse om, hvordan Dick Johnson under opgavetypen ‘Free Distance’ landede over 700km fra flyvepladsen, hvorefter de næste to konkurrencedage måtte aflyses, og hans fly transporteres tilbage med en ‘Bristol Freighter’.

Bristol
En ‘Bristol Freighter’

ASW-20 (ZB)

Lidt billeder af den ASW-20 (ZB), som Felipe lejer til konkurrencen. ZB er ikke helt så velinstrumenteret som DP. Den har en højde- og fartmåler, that’s it. Resten må medtages fra DK. Til gengæld er den flot dekoreret 😉