Epilog fra VM

VM i Argentina er nu et overstået kapitel og vi kan se tilbage på nogle svære dage med tørt og forholdsvis svag termik. Kampen om topplaceringer har været hårdt og der er rigtig mange gode piloter med til en sådan konkurrence, faktisk de bedste i verden 🙂 Når man ser på hvordan verdens toppiloter kæmpede med de noget specielle vejrforhold og stort set alle dem havde varierende resultater, kan vi danskere ikke være andet end tilfredse med vores resultater. Vi lavede godt nok nogle fejl, også nogle der kunne undgås med lidt bedre forberedelse og erfaring, men alt i alt havde vi ikke nogen “off-dag” hvor alt blev tabt på gulvet. Og som man siger, hvis man vil have dårlig vejr, så skal man arrangere en svæveflyvekonkurrence. Et udsagn, der synes at blive bekræftet af at da vi kørte mod nord, skulle vi ikke andet end knap 100 km før vi kunne kigge på de flotteste cumulus og skygader i de resterende 400 km som vores biltur varede (en smule uretfærdig).

Som en slutbemærkning kan jeg sige at det har været en kæmpe oplevelse at deltage i VM og det kan varm anbefales til alle dem der får mulighed for det. Man lærer så utrolig meget af at flyve med så dygtige piloter og stemningen er rigtig god blandt piloter og hjælpere. Og sidst men ikke mindst, en stor tak til alle svæveflyvere og andre i Danmark, der har fulgt med på bloggen og har støttet os!

/Felipe

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Lidt flyveshow blev det til

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

Det er varmt før starterne på sidste flyvedag

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

Gridden før start

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

Vinderene i Klub- og World klasse

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

Vindere i Standardklasse + nå ja, lidt fan er man jo 🙂

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

Containere pakkes til afgang + Sådan ser vejret ud nord for Chavez

Mens vi venter –

Der er siesta i Camp Denmark, – men dog med lyttevagt ved radioen.

Det vi hører tyder på store vanskeligheder, så det er der ikke noget nyt i.

Der er lidt flere Cu idag, men det kan være vanskeligt at komme op.

Men trods alt en spændende dag, der godt kan vende lidt rundt i pladserne.

Mere senere

/Jens

3 timers AAT

SAMSUNGSAMSUNG
Et par billeder fra i går

Samme vejr som i går blot med mere vind. Det bliver svært, som sædvanligt. Rigtigt svært.

I går var gaggle-flyvningen ved startlinjen frygtelig, og de sædvanlige prøvede at komme sig selv, og os andre, til livs. Det lykkedes næsten med en mid-air collision, hvor begge fly dog heldigvis kunne flyve videre.

Vi kører Kawa-style i dag, og går efter sejren! 😉

/TEAM-DK

Vi er hjemme!

Vi er begge hjemme – Felipe har lige meldt ankomst.

Uden tvivl en skidt dag resultatmæssigt, men vi kunne desværre ikke komme afsted ved startlinjen. Too bad! Det blev ren overlevelse hele vejen rundt…

MEN, nu er der kolde øl 😉

/Morten

265 km. AST

A-opgaven er 265 km. AST – CU’erne er forsvundet, og der er trukket noget mellemhøjt AC ind.

Indtil 14:30 lyder prognosen på 700-900m blue thermals med CI+AC tillagt. Fra 15:30 til 17:00 er det samme model, men med en højde på 900-1100m. HVIS temperaturen kommer over 26 grader, kan vi komme i max. 1200m.

Opgaven er næsten en t/r over til bjergene, hvor forholdene kan være lidt bedre end her.

/Morten